Noir Narkotisk Vand Komplekset

Træd ned i en lamperum, hvor sort kaffe brygges over en svag flamme, og tråde af hashrøg slynger sig gennem fløjlsgardiner. Denne farligt vanedannende duft åbner med et stød af ristet espressoekstrakt og knuste rosa peberkorn, gennemsyret af den bittersøde glans fra davana og en narkotisk hvisken af grøn cannabisakkord, der udvisker alle skarpe kanter.

Noget mørkere tager fat, efterhånden som duften udvikler sig på huden—ældgamle harpiksstoffer og røgelse smelter sammen med den cremede forførelse af bitter mandel og jasmin sambac, mens en åre af safran pulserer under som et andet hjerteslag. Kaffen forsvinder aldrig. Den bliver dybere, næsten sirupsagtig, og vikler sig om tørret tobak og det svageste spøgelse af appelsinblomst, indtil sødme og skygge bliver uadskillelige.

Det, der bliver tilbage, er besættelse destilleret: tæt oudtræ og glødende guajak låst fast i en bund af ren madagaskisk vanilje, patchouli og varm rav, der nægter at slippe huden eller mindet. Dette er en duft, der virker som et beroligende middel—langsom, tung, total. Én påføring, og du forstår, hvorfor den fik sit navn.